Hej alle
Nu er det tid til det aller sidste indlæg i år og det bliver muligvis et rigtig langt og følelsesladet et, ihvertfald fra min side af.
2017 har på mange måder været et fantastisk og succesfuldt år for mig. Det har været året hvor jeg tog springet og oprettede min youtubekanal, min blog og hvor jeg virkelig overgav mig til de sociale medier. Det var et stort spring for mig, jeg var nervøs og bange for at folk ikke kunne lide mig.. Men ærligt, det har været den bedste beslutning jeg har taget. Jeg er super stolt af mig selv, hvad jeg har opnået og hvor mange gode mennesker jeg har mødt pga. at jeg tog den chance og blev blogger. Jeg synes bestemt at jeg har opnået mere end forventet med hensyn til min blog og min instagram. Og jeg er meget taknemlig for at jeg har fået chancen for at kunne lave disse ting i min hverdag og jeg nyder hver et sekund.
2017 var også året jeg flyttede hjemmefra og flyttede sammen med mit livs kærlighed. Jeg er så glad for at vi valgte at flytte sammen og jeg nyder at have et hjem sammen med ham.
Udover disse to store begivenheder har 2017 også været et år hvor jeg har været ude og rejse, hvor jeg har fået nye skønne bekendskaber, set meget mere til min familie i det jyske og hvor jeg besluttede hvilken uddannelse jeg ville have. Det har også været det år hvor jeg har gjort nogle ting op med mig selv, i forhold til venskaber og familie.
2017 har også været året hvor jeg gik igang med mit vægttab og det har altså været længe undervejs, så jeg er sindssygt glad for at jeg fik nosset mig sammen og fortsætter mit vægttab.
Selvom der er sket så mange gode ting for mig i 2017, har der også været en masse negative ting, hvilket jeg ikke rigtig tror man kan undgå helt. Mange ting har været hårde personligt! Det var super hårdt at åbne op her på bloggen omkring mit selvbillede, ikke fordi jeg var bange for hvad folk tænkte, fordi jeg ved at der er SÅ mange søde og dejlige mennesker der læser med og som kun kommer med søde kommentarer til sådan et indlæg, men det var hårdt at skulle indse tingene selv og sidde og skrive dem ned. Det var hårdt at læse tingene højt for en selv og hårdt når det går op for en, at man egentlig har sådan et dårligt billede af en selv og jeg skammer mig over at jeg tænker så dårligt om mig selv, men det kan jeg kun lave om på ved at tabe mig de kilo jeg er utilfredse med, end til da vil jeg nok stadig have det billede af mig selv..
I 2017 gik der også nogle ting op for mig, omkring de mennesker jeg omgives med. Det er gået op for mig at folk ikke fortjener mit selskab, hvis de ikke behandler mig med respekt og behandler mig godt. Jeg er træt af at jeg behandler mine veninder ordenligt og fortæller dem hvor meget de betyder for mig, når jeg ikke får en skid igen. Ihvertfald ikke andet end lort. Det er hårdt at skulle sige til sig selv at hun faktisk ikke fortjener dig, at du er meget bedre end hende, når man elsker ens veninder til skyerne. Men det har bare været nødvendigt at skubbe dem væk som ikke holder lige så meget af mig, som jeg gør af dem, ellers kan man ikke andet end at blive skuffet. Det der gør aller mest ondt, er når det er en person som man aldrig troede man skulle miste, som viser sig at være den man bliver nød til at sige fra overfor. Denne person jeg mener er en jeg har kendt hele mit liv og altid har betragtet som min søster, min bedste veninde og min soulmate, så ja det gør pisse ondt at hun ikke mener det samme om mig længere, men det kan jeg jo sådan set ikke bruge til en skid... Derfor vil jeg fremover kun omgåes mennesker som nyder mit selskab, lige så meget som jeg nyder deres.. Det skal lige siges at jeg stadig elsker denne person af hele mit hjerte og jeg håber at hun indser at hun skulle have værdsat mig mere, så vi kan finde ud af det hele og blive veninder igen.
Ikke nok med at jeg har måtte skubbe veninder væk, har jeg måtte gøre det samme med familie og bekendte, af samme grund. Jeg vil ikke vælges fra af de mennesker jeg elsker, det gør alt for ondt og inden det sker, er det bedre selv at give slip..
Så alt i alt har 2017 været et blandet år. Der er sket så mange gode ting, men også ting jeg helst ville have været foruden.. Derfor er det tid til en ny start og gerne en meget positiv start, så jeg har lavet nogle nytårs fortsæt til mig selv, som jeg håber jeg kan leve efter og krydser fingre for at 2018 er et mere positivt år.
Mine nytårs fortsæt
1. Fortsætte mit vægttab og endelig få den krop jeg altid har drømt om.
2. Være åben for nye venskaber.
3. Være endnu mere aktiv på min blog og youtube kanal.
4. Være bedre til at sige fra overfor de mennesker der ikke fortjener mig og ikke finde mig i at blive valgt fra.
5. Kun spise usundt i weekenden og drikke mere vand.
6. Have flere gode dage end dårlige.
7. Prioritere de ting der er vigtige for mig og ikke spilde min tid på små latterlige ting, som ikke er vigtige i sidste ende.
8. At nyde livet og huske hvor heldig jeg egentlig er.
9. Huske at fortælle min nærmeste hvor meget de betyder for mig.
10. Være bedre til at give slip på kontrollen og bare lade mig rive med engang imellem.
Jeg håber i alle sammen kommer ind i det nye år på en fantastisk måde og nyder aftenen med dem i holder af. Tusinde tak til alle jer der har læst med og støttet mig i diverse indlæg. Jeg håber i vil fortsætte med at læse med i år 2018, det ville ihvertfald gøre mig super glad. Husk at et nyt år, kan være en ny start. Væk med alt det negative og start året med en masse positive ting.
Kæmpe knus Frederikke <3
Ps. husk at passe på jer selv!!